Forløb i klinikken


TRE® (stress-tension and trauma releasing exercises)


TRE® er en stress-spænding og traume forløsende behandling hvor man gennem små rystelser og bindevævsstræk forløser de psykiske belastninger kroppen igennem livet har gemt på.


Hvis vi oplever eksempelvis at blive stresset/presset, bange/angste eller depressive, kommer til skade eller kommer i en følelse af at må kæmpe-, flygte- eller gå i frys-tilstand, kan vi opleve at begynde at ryste spontant.

Hvis disse rystelser bliver holdt tilbage, af forskellige årsager, vil traumet eller spændingen sætte sig i kroppen og det vil kunne sætte sig som en kronisk spænding i muskulaturen, låsning af led, smerter, neurologiske eller psykiske udfordringer.


TRE® bliver brugt i hele verden af folk som har kroniske smerter, spændinger og traumer, men TRE® hjælper også rigtig mange folk i hverdagen med at skabe overskud, ro og balance i kroppen.


TRE® består af 7 meget simple øvelser som er udviklet af David Berceli. I øvelserne laves et let stræk af nogle bestemt udvalgte muskelgrupper og af bindevævet. Herefter vil kroppen begynde at lave blide rystelser og bindevævsstræk, for at hjælpe kroppen til at frigive de dybe muskulære spændinger, den stress og de traumer som kroppen har holdt tilbage. Dette gør kroppen helt naturligt, helt af sig selv og tit uden lyd.

Igennem TRE® forløser du de uforløste følelser som er på det ubevidste plan uden at du bliver retraumatiseret ved at få det op på det bevidste plan.


Når du udfører regelmæssig TRE® kan du eksempelvis over tid opleve:

• Mindre stress i kroppen.

• Bedre søvn og mere ro og overskud i hverdagen.

• Dyb afspænding af muskulaturen og lindring af smerter i kroppen.

• Stramt eller skadet bindevæv kan blive løsere og mere flexibelt.

• Større bevægelighed i kroppen.

• Forløsning af de traumer, som ligger lagret i dit væv.

• Større mentalt overskud.


Nogle føler forløsning allerede 1 gang og nogle skal igennem flere sessioner før der føles forløsning. Selvom man ikke føler forløsning sker der rigtig mange ting i kroppen da TRE® arbejder på mange niveauer. Så noget af det vigtigste i et TRE® forløb er tålmodighed. 


Jeg vil som din TRE® Provider være til stede under hele sessionen og hjælpe dig, så du udfører øvelserne korrekt, finder den rette dosering både i øvelserne og når du ryster og jeg vil vejlede dig i forskellige metoder til at få mest muligt ud af dine rystelser og dine bindevævsstræk.


Et forløb vil være på minimum 5 sessioner, således at jeg kan sørge for at du ved hvordan øvelserne laves korrekt, samt at du ved hvordan rystelserne skal føles og hvornår og hvordan de stoppes.

Når du føler dig klar og jeg kan se at du mestre øvelserne, er du klar til at gøre det derhjemme. Når du føler du har brug for at komme videre med dine rystelser, yderligere forløsning eller andet, kan du købe enkelt sessioner eller et nyt forløb.


5 sessioner: 3000,-





















Trauma releasing exercises

S-A-D forløb (Stress - Angst - Depression)


S-A-D forløbet er for dig som har:


Symptomer på stress, angst eller depression og overvejer om en sygemelding er ved at være nødvendigt.


Det er for dig som allerede er sygemeldt og har brug for støtte til en evt raskmelding.


Det er for dig som har været sygemeldt, kommet tilbage på arbejde, men stadig har symptomer.


Og selvfølgelig alle andre som har symptomer på stress, angst og/eller depression.


S-A-D forløbet bliver 100% skrædersyet efter dine ønsker og behov.


Forløbet er på 6 x 1 times varighed


og i forløbet kan flere af disse ting indgå:


TRE®

Access Bars

Nada øreakupunktur

Coaching

Zoneterapi/akupunktur

Massage

Walk and talk

Meditationer

Øvelser


6 sessioner: 3600,-











stress angst depression

Madmentor forløb:


En madmentor arbejder med dit forhold til maden, fremfor hvad og hvor meget.


Jeg hjælper børn, unge og voksne med at få et afslappet og mere naturligt
forhold til mad og krop og derved komme i bedre indre trivsel.


Det vil du opnå

- Du vil opnå en større selvaccept, et bedre selvværd og større selvkærlighed.

- Du vil lærer at lytte til din krops signaler, hvilket betyder at du på sigt begynder at lytte aktivt til din krops signaler, så du igen kan spise intuitivt, som du gjorde da du var et lille barn.

- Din krop vil blive din bedste ven og ikke længere være din fjende.

- Du vil slippe for den indre dialog om hvad og hvor meget du må spise, hvilke fødevare der er forbudte, og slippe af med den dårlige samvittighed over at du ikke får motioneret som du burde.

- Du vil lære at opbygge et kærligt forhold til din krop og udseende igennem selvkærlige valg.


Hvorfor en Madmentor?

Rigtig mange spiser selvom de ikke føler sig sultende.

Mad indgår, når der skal hygges, når vi har for meget at se til, er kede af det, bliver vrede, når kedsomheden rammer eller når der er kaos eller sorg i livet. Når disse følelser tager over og vi spiser på dem, så tager vi på, bliver usunde, får dårlig samvittighed og føler os mindre værd.

Så har du følt disse følelser og spist på dem, så er du kommet til det helt rigtige sted, for jeg er netop uddannet til at hjælpe både trøstespiseren, overspiseren, underspiseren, hyggespiseren, smugspiseren eller hvilken som helst spiser du ser dig selv som, med at slutte fred i kroppen og opnå et naturligt og afslappet forhold til mad og motion?


Når du i mange år har jagtet den kur som lover dig at du vil blive fit, slank og smuk, vil du opleve at du har fået opbygget en masse madregler og mønstre som ikke er hensigtsmæssigt for dit selvværd.

Man mister evnen til at mærke sult og mæthed, når man igennem mange forskellige kurer bliver styret til at spise eller ikke at spise på tidspunkter som ligger udenfor vores intuitive følelse. Denne intuitive følelse af at kunne mærke sult og mæthed, er allerede skabt i os som som børn. Denne intuitive følelse ligger stadig gemt i os, og er enormt vigtig at lære at mærke igen. For når man kan mærke om man er sulten, kan man også mærke om lysten til at spise kommer af sult eller på grund af en anden følelse.

Som Madmentor arbejder man med psykologien bag sundhed, forstyrrede spisemønstre og overvægt. Igennem samtaler, coaching og vejledning vil dine uhensigtsmæssige mønstre i forhold til mad og krop komme i fokus.

Du vil få en masse værktøjer til at opnå et helt naturligt og afslappet forhold til mad og krop, og derved vil kroppen finde sin naturlige vægt. Du vil lære at vælge de selvkærlige valg, fremfor valg som strider imod din natur.


Da spisemønstre er opbygget over lang tid, tager det tid at komme til bunds i, derfor er et madmentor forløb på 10 sessioner af 1 times varighed pr session.


På forløbet kan flere af disse ting indgå:


Coaching

TRE®

Access Bars

Walk and talk

Meditationer

Øvelser


10 sessioner: 7800,-












madmentor

Ungecoach forløb:


Jeg hjælper børn og unge med at få et mere naturligt og afslappet forhold til mad og krop og derved komme i bedre indre trivsel.

Som udgangspunkt har jeg coaching af unge mellem 12-16 år, men kontakt mig gerne hvis der er et behov uden for aldersklassen.


At være ung i dag kan både være stressende og svært.


Der er høje krav og de kan være svære at leve op til.


I nogle tilfælde bruger de unge maden til at dulme sine følelser og til at undgå at mærke sin krop. Det kan både ske ved at de underspiser eller overspiser. Begge dele er en uhensigtsmæssig adfærd og kan i sidste ende, ende med en spiseforstyrrelse.

Tit og ofte er det ikke maden som er problemet, men de udfordringer som den unge går igennem. Derfor vil unge coaching ikke bare hjælpe på de spisevaner den unge har, men hjælpe på de udfordringer den unge måtte have i sin dagligdag.


Derfor er min mission at hjælpe børn og unge med at få et mere naturligt og afslappet forhold til mad og krop og derved komme i bedre indre trivsel.


Det vil du opnå:


- Du vil opnå en større selvaccept, et bedre selvværd og større selvkærlighed.

- Du vil lærer at lytte til din krops signaler, hvilket betyder at du på sigt begynder at lytte aktivt til din krops signaler.

- Din krop vil blive din bedste ven og ikke længere være din fjende.

- Du vil slippe for den indre dialog om hvad og hvor meget du må spise, hvilke fødevare der er forbudte, og slippe af med den dårlige samvittighed over at du ikke får motioneret som du burde.

- Du vil lære at opbygge et kærligt forhold til din krop og udseende igennem selvkærlige valg.

- Du vil komme i bedre trivsel og have mere overskud til skole, venner og familie.


Et unge coaching forløb bliver skræddersyet til den unge og hvor mange sessioner der skal til laver vi løbende en aftale om.


På forløbet kan flere af disse ting indgå:


Coaching

TRE®

Access Bars

Walk and talk

Meditationer

Øvelser


1 session: 850,-

Rabat ved samlet forløb.









unge coach